Cozy mornings og en lille snak om idealer♥
- nannaoerner
- 15. feb. 2015
- 2 min læsning
Hey folkens!
Imorges var en af de der dage, hvor man bare allerede ved lige fra morgenstunden, at man nok ikke kommer til at træde udenfor døren idag! Og af den grund, sad jeg nørdede Pinterest (as usual), da jeg tænkte, at jeg jo lige kunne finde et par "morgenbilleder" til bloggen! For som man altid siger: "Et billede kan sige mere end tusinde ord". Og jeg kan kun være enig!
Men da jeg searchede lidt rundt, blev jeg mere og mere frustreret over, at lige meget hvad jeg søgte på, kom der for det meste en masse billeder op, af piger med en kop kaffe i sengen. Og det er der jo intet galt i, men det der gjorde mig lidt irriteret var, at de alle sammen satte fokus på deres ben/lår. Og de her lår, var tynde som spisepinde!
Og jeg forstår udmærket godt, at vi alle har forskellige former og vi er ikke alle ens, men jeg kunne bare ikke lade være med at tænke på alle de unge piger derude, der måske tror, at det er sådan man skal se ud. Hvilket jo ikke er sandt, tværtimod, det er de færreste der har så tynde ben uden nærmest at sulte sig selv!
Og det er ikke for, at se ned på tynde piger, overhovedet ikke! Jeg synes bare, at det er ærgeligt, hvordan de sociale medier fremstiller unge piger, og hvordan de skal se ud. For kravene bliver altid sat alt for højt! Det er ikke alle der naturligt, har så tynde lår, og næsten alle piger hader deres lår, uanset hvor slanke de er. Jeg synes, at der er utroligt vigtigt, at lære unge piger om, hvordan de sociale medier ikke skal bruges til at måle sig selv med andre, for det kommer der ikke noget godt ud af.
Det var egentlig bare det....
Jeg ville bare gerne ud med min mening og jeg håber, at i er enige med mig!:) Bloggen her er et åbent forum, hvor der kan snakkes både om tøj og følelser, og jeg håber, at i vil dele jeres mening med mig, men husk at gøre det på en pæn måde, og med respekt for andres meninger:) Og så får i jeres morgenbilleder, dog uden lår!














Hvad er jeres mening om det her emne? Er enige med mig?
Fortæl gerne nede i kommentarboksen:)
XOXO
Kommentarer